høj·rumpet
høj·rød| høj·rumpet | høj·rød |
adj.
1) = rigsm. (om stol) [spor. afhjemlet]
2) (om mark) = pløjet så den er højest på midten [spor. afhjemlet] da rÉɶnt ændeli kam, blÒw de we, te wòn¶tj stu blånk imÉ·l di hÒwrøgge ager = da regnen endelig kom, blev det ved, til vandet stod blank mellem de højryggede agre. AEsp.VO. Endnu i 1880 var der enkelte Steder højryggede Agre¨, som de gamle Bønder ikke turde lige (= jævne) af Frygt for Vandafledningen. Hards.
| høj·rumpet | høj·rød |
| Sidens top | |