højring
høj·rumpet| højring | høj·rumpet |
adj., sms.led. _ udtales som plur. af »højring.
[< højring, spor. i SVJy og SønJy]
= fra, med tilknytning til Højer. Dæ vå ¡manè, dæ ¡sø·cht dænd ¡Höw·rèµè ¡Dåchtèr = der var mange, der konsulterede Doktoren i Højer. HostrupD.II.4.112. De Höweringer punse er så store, at de kan slå en mand under bordet. SVJy (Krist.Ordspr.529). af ponsene ere "de höweringer hall" (jf. Ìhalv 1.4) ¨ og "de »ballummer" berømte. NMSkr.1872.346. ¡höwrèµèr ¡kåwrèµèr (= Højer »kavringer) var særlig gode. $Fanø.
| højring | høj·rumpet |
| Sidens top | |