høj·puldetÇhøjre

Se også Çhøjre (verb.), Èhøjre´ (sms.led)

Ìhøjre

adj. _ med sideformen højr. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.2, K 2.1, K 1.9.

\ Ìogså (yngre) höwèr Him; Çblandingsområde (og de fleste dialekter hér har ikke fonematisk modsætning ø:ö); Èkun i ældre kilder; yngre: höwè(r); ¢dog (gammel énstavelsesform) höj¶è ´NV (inden for linjen A_A); i ØSønJy´N og ´M veksler gammel énstavelsesform (uden acc.2) med gammel tostavelsesform (med acc.2); £alm. udtalt med klusilspring, men spor. også hy¿è inden for linjen A_A; på Rømø er det dog en gammel tostavelsesform, der udviser klusilspring: Áhëè (jf. K 2.0); Àdog yngre höjè Sundeved.

[opr. komp. til Èhøj, og derfor kun brugt i bf.; sideformen (i Syd- og Sønderjy) udviser samme stødforhold mv. som gamle énstavelsesord, men må være sekundær]

= rigsm.; alm. anvendt i forb. med legemsdel, beklædningsgenstand el. i faste udtryk som til højre, højre side (af noget). hår do a ¡hywè ælè a ¡vænstè ¡hå¿ñ te ¡fårªhå¿ñ (= har du højre eller venstre hånd til forhånd, dvs. forrest) ¨ når man tager ved et redskab. $Ål. Æ ska hæn te æ Skomagge ò ha min Stövl sandse. Min hye Stövl æ oplòffen i e Syend = jeg skal hen til skomageren og have min støvle repareret; min højre støvle er gået op i syningen. Sundeved. _ (overtro:) Ringer det for venstre Øre, tales der godt om en; ringer det for højre, tales der ilde om en. Ussing.Erritsø.178. Naar det venstre Øje klør, oplever man snart en stor lykke, men er det højre Øje, faar man Uheld eller Sorg. AarbThisted.1951.257. _ (talemåder:) Haj hår untj i höwèr Hå·j (= han har ondt i højre hånd), siges om den dovne, ogsaa om ham, der løfter Brændevinsglasset for tit. AarbVends.1932.314. kjøre med de høire Hjul ad For (= forrest, dvs.) ¨ føre sig skrap op. Melsen.1811. han hår en venstèr å en hywèr, (dvs. han er) kalveknæet. SVJy. go¿ ve æ hywèr sij· o sæ sjæl¶ (= gå ved højre side af sig selv), dvs. være overmåde ærekær. MaltH (Feilb.III.193). \ ved angivelse af retning el. sted; modsætningen højre ovf. venstre bruges sjældent, i stedet refereres til verdenshjørnerne. Højre og venstre hører man næsten aldrig, men derimod betegnes ethvert Steds, ja hartad enhver Tings Beliggenhed efter de 4 Verdenshjørner: i Nør og Sønder, i Øster og Vester. JMMøll.Slaugs.75. Betegnelserne højre og venstre bruges ikke. Man siger endog f. Eks. i sønjer Enj¶ aa Sengen. Lars.Ordb.428.

høj·puldetÇhøjre
Sidens top