høj·røstet
høj·sat| høj·røstet | høj·sat |
adj.
[spor. i Nørrejy]
= rigsm. \ (spec., spøgende:) Var der et Læs (hø), der var temmelig højt bagtil i Forhold til Forenden, saa hed det: De ær eñda æn kjön¶ Las, dæn ær hyw·röw¶è lisom Hål¶t Kat (= det er endda et kønt læs, det er højrøvet ligesom Holt kat). *Hards (SprKult.IX.30).
| høj·røstet | høj·sat |
| Sidens top | |