højmåls·talehøj·nakket

høj·måltid

subst.

[spor. i Thy]

= hovedmåltid ved gilde (serveret efter hjemkomst fra kirkelig handling). (en »bydemand inviterer til) å hø·r èpo wij¶èlsèn å følè mæ hjÉm¶ te hyw·mò¬·ti = at overvære vielsen og følge med hjem til højmåltid. Kvolsgaard.L.125. Bordene bugnede af Mad, Kjødsuppe, Hønse´ og Oxekjød med Peberrodssovs, Fisk ¨ Derefter Oxe´ eller Andesteg, Rødgrød med Fløde, og til sidst Kage, Makron eller Tærte ¨ Det var "Højmaaltidet" (efter jordefærden). Feilb.BL.II.123.

højmåls·talehøj·nakket
Sidens top