høj·halset
højhellig·aften| høj·halset | højhellig·aften |
adj. _ med sideformen højt·hellig (i betydning 1) _ el. (i to ord) høj(t) hellig. _ afvigende 1.sms.led: høw¶´ $Børglum, sideform i $Hundslund; hyw¶´ $Torsted, $Darum, sideform i $Vroue og Herning; hö§t´ Mors, $Agger, sideform i Hards; også høt´ MØJy og SØJy; også hiw¶´ $Jelling; hë´ $Vodder, $Rømø. _ afvigende 2.sms.led: (uden stød:) *´helle $Havbro; også ´hæÏè $Jelling.
[< Èhøj 5]
1) = meget hellig, særlig hellig [spor. afhjemlet] høwhæle (om) de store Festdage. Tredie Juledag er derimod kun »halvhellig. MØJy. Helligtrekongersaften var ikke ¡høwªhæ϶è; den var kun Helligdag om Eftermiddagen. $Gosmer. (spøgende:) A gek i mi hywhælle Klæjer o Skow = jeg gik i mine højhellige klæder og sko. AAnkerstrøm.B.27.
2) (som subst.) = medlem af særligt lutheransk trossamfund (ikke hørende under folkekirken); jf. LNiels.Tjørring.117f. [spredt i HammerumH (Hards), med tilgrænsende sogne i BøllingH] Dømmerne (almindelig kaldet de højhellige) (var) en pietistisk Sekt udenfor Folkekirken, der dømte anderledes tænkende og særlig laa i Konflikt med Præsterne om Daaben og Nadveren. ONiels.Herning.28.
| høj·halset | højhellig·aften |
| Sidens top | |