høj·hjertet
høj·hærdet| høj·hjertet | høj·hærdet |
adj.
[< rigsmål; spor. i Nørrejy]
= rigsm. I fywr kun a dands i mi hywhæler skow ¨ mæn i or mo a dands mæ mi træskur opå = i fjor kunne jeg danse i mine højhælede sko, men i år må jeg danse med mine træsko på. Hards (Krist.Skjæmtev.192). (spøgende:) Begge vilde de gjærne have sig en höjhælet snaps (= en snaps fyldt til randen, dvs. drikke sig fulde; jf. Èhøj 3). SØJy (Sgr.IX.32). \ (også, overført) = vigtig, stor på den, med fine fornemmelser [< Èhøj 7; spor. i Han, Thy, Ommers og MØJy; syn.: høj·kokket]
| høj·hjertet | høj·hærdet |
| Sidens top | |