høj·folk
høj·halset| høj·folk | høj·halset |
subst. _ 2.sms.led: (l/¬ K 4.6:) ´fu¬· Vends; ´fø¬· NVJy; *´føl Han.
[spredt i Vends og NVJy, spor. i Han og Him´N; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìfuld 3 (forb. det fulde af månen)]
= fuldmåne. KAagaard.Thye.243. Stormen rasede fremdeles, Luften var blammer (= skyfuld), og Sneen kropped’ (= klumpede) under Fødderne, naar man gik. Havde det blot været Høwfyld! CBruun.MF.217. no go wi i hyw·fø¬· = nu træde vi ind i Fuldmaanetiden. $Lødderup. (talemåde, med variant:) "Do æ nok føj i Hywfyll" = du er nok født i Velstand, (siges) naar en flotter sig ¨ køber noget dyrt eller tager for tykt Smør paa Brødet. Thy. \ (overført:) (være) i højfylde. a) = højgravid [syn.: høj·tyk] *Vends (F.). *Skyum.Mors.I.252. _ b) = stærkt beruset. *Vends´N.
| høj·folk | høj·halset |
| Sidens top | |