høj·dansk
høj·drøj| høj·dansk | høj·drøj |
subst. _ med sideformen højden (ældre form i Bjerre og Hards). _ höw¶Ûè Vends´S, Him´NV; höw¶dè $Læsø, $Havbro, $Tved, MØJy, Bjerre; hyw¶dè $Vroue, SVJy; hyw·dè Hards; høw¶rè $Voldby; hew¶dè NSamsø; også hew·dè(n) Bjerre; höj(·)dè/Áhöjdè (K 1.9) SønJy; højd $Fjolde; (desuden flg. rigsmålsnære former:) hÒj¶Ûè Thy; höj¶Ûè Him´Ø; höj¶dè(n) Hards; höj¶dèn $Bjerre; höj¶dè øvrige Nørrejy (også höj(·)Ûè SVJy). _ genus: fk. alm.; stof´neutr. MVJy, $Als, sideform i SVJy. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm. [spredt afhjemlet; syn.: Ìhøje, højelse] han hå¿r è i høw¶rèn, å hun hå¿r è i fø·rèlsèn = han har det i højden, og hun har det i drøjden. $Voldby. \ højde og drøjde se drøjde 2. \ (hertil muligvis:) man talte om ¡no·rè å ¡søjèr ¡höw¶ (dvs. yderkanten af forstranden) hhv. på nordre og søndre side af det dybere vand. *AEsp.Læsø.
2) (have/få) en lille højde = en lille rus. Naar Egense havde en lille Højde paa (sammen med sin soldaterkammerat), saa sagde han altid: "Mæ aa dæ, Annes, vi haa wot i ølle hore, hore Slaw (= mig og dig, Anders, vi har været (med) i elleve hårde, hårde slag)," og saa sang han. *HimmerlKjær.1921.88. Hun holdt meget af at få en dram, og derfor gav han sig til ¨ at skjænke for hende. Da kjællingen så havde fået en bitte højde, så begynder hun (sin remse). *MØJy (Krist.DS.VI.2.63).
| høj·dansk | høj·drøj |
| Sidens top | |