hø·hæghø·hæs

hø·hæk

subst.

[< Çhæk 1.3; spor. afhjemlet]

= tremmekrybbe til hø til fodring af får og heste. Vi havde mange faar, de blev om vinteren fodret med enghø, som blev stoppet ned i en lang høhæk, som stod midt i rummet, saa faarene kunne æde fra begge sider. Hards.

hø·hæghø·hæs
Sidens top