høg·som
høgulv·tør| høg·som | høgulv·tør |
subst. _ afvigende udtale: ¡hjöª(g)wål¶ $Tvis; hjøwål¶ HammerumH (F.); (med tryksvagt 2.sms.led:) hjø©èl/jø©èlÌ (K 3.2) SVJy, spor. i SØJy og VSønJy; hjø©èl spor. i Sall´SØ og Fjends´N.
\ Ìspor. også med ´ö´
[1636: hiøgulff (SkastTingb.211); < Ìgulv 2; SVJy, spor. i øvrige Nørrejy og i VSønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= del af lade el. stald til opbevaring af hø; sj. om hele laden el. om loftsrum over stalden. Laden hvori Høet gjemmes, kaldes Hjøgel. NFogtmann.1812. Foderloen og Høgulvet laa de fleste Steder tæt ved Stalden. Paa sine Steder var der ingen Balke mellem Høgulvet og Stalden. AarbSkive.1910.95. I den vestlige Ende (af laden), for Enden af Kostalden, laa Høet, og dette Rum kaldtes derfor æ Høguol. PPedersen.KF.38. Man maa ikke beligge noget Kvindfolk i Høgulve, hun bliver uvægerligt med Barn. DF.VII.7. Æ Jøgel, et rum hvor man styrtede hø og halm ned fra loftet. SVJy.
| høg·som | høgulv·tør |
| Sidens top | |