høge·konge
høge·næb| høge·konge | høge·næb |
subst.
[jf. ØMO. høgekage]
(overtro:) En kone her i Lindknud ¨ havde et brød, som hun kaldte høgens brød. Det var et lille rundt et som en surdej, og det lagde hun op på en hylde ude i kjøkkenet ¨ Hver gang hun så så høgen, så gik hun ind og vendte det brød og sagde i det samme: Høgens brød. Så troede hun, høgen ikke kunde tage af hendes høns. Men hvis hun skulde være så uheldig¨, at det faldt på jorden for hende, så havde det tabt sin kraft. *Krist.JyA.T.I.110. *Feilb.I.738+IV.236.
| høge·konge | høge·næb |
| Sidens top | |