hø·flom

hø·frø

Se også Ìfork (subst.)

hø·fork

subst.

[1601: hiöforck (Heresbach., jf. SprKult.XIII.130); alm. (dog kun spredt i Vends); syn.: hø·tyv, jern·tyv]

= (redskabet) høtyv. To´ og treflenede forke anvendtes hovedsagelig til korn; de firflenede til hø og lyng: ¡hjø´ eller ¡løµ·ªfår§k. $Vroue. èn ¡jø¡fårk ¨ det var nåwè ¡sto·è ¡jæmsmæjèt ¡nåwè mæ èt ¡pi·l¡skawt = nogle store hjemmesmedede nogle med et Pileskaft el. lign. De havde 2 Tinder (= grene, jf. tind), som Smeden lavede. $Vodder. _ (talemåde:) Nåw·r ær bæ·r som it, så·i han Fa·ñen, da å¶r han Kjæn·mjælk mæ en (H)jøfårk = noget er bedre end intet, sagde han fanden, da åd han kærnemælk med en høfork. SvGrundtv.GlM.III.210.

hø·flom	hø·frø
Sidens top