hætte·måge
hætte·vejr| hætte·måge | hætte·vejr |
subst.
[< slag x; spor. i Nørrejy; syn.: hatte·slag]
= tætsiddende hætte med slag ud over skuldrene; jf. AarbRanders.1956.30 (med ill. fig.6), RibeAmt.1950.416f. (med ill.). Hætslaget anvendtes i Jylland helt op i 1900årene. EAnd.DBK.106. det Hætslag som Bønderne bruge mod ondt Veir og Kulde. Plesner.1807. Hætteslag, det slags Kappehætter ¨ som omgiver Hoved, Hals og Skulder, saaledes at alene Øine og Næse ere blottede. Over den bæres Hatten. PNThorup.1825. Mange mænd har brugt et rødt eller blakket hæt´ eller hatslag af klæde eller vadmel. Det er en hovedbeklædning, der i hvert fald går tilbage til middelalderen. ØH.1963.13 (med ill). ¡hɧtªslå¿ = mandshue, hvis sider kunne foldes ned og danne en hætte, som kunne dække hoved og hals mod vejret. Den kunne nå helt ned på brystet og blev knappet fortil. $Torsted.
| hætte·måge | hætte·vejr |
| Sidens top | |