hæsp

hæsping

hæspel

subst. _ hespèl $Læsø. _ genus: fk. Ommers; fem. og neutr. $Læsø. _ plur.: ´er (K 6.2).

[formentlig < Çhaspe 2 (i sideformen hæspe); syn.: hæsp, hæsping]

= fed opvundet garn. *Ommers (Molb.239). Når garn skulle farves, blev det først vundet i hesplèr på et »strentetræ ¨ e hespèl ¡gån¶ (= et hæspel garn). *AEsp.Læsø.

hæsp	hæsping
Sidens top