hæs·lade
hæslig·dan| hæs·lade | hæslig·dan |
adj. _ (l/Ï K 4.8; »´lig x:) hæslè, hæsli alm.; hæsli© $Lild, $Tved, sideform i $Erslev, $Vroue; hæsèlè $Agger, $Fjolde, spor. i ældre kilder fra øvrige Jyll; ÁhæsèÏè $Bov, sideform på Als; også optegnet *hesselig (i ældre kilder).
1) = grim; modbydelig; skrækkelig, slem. Han kam jæn Daw ¨ o da so han hæsle u¶r i æ Hu¶e, a ver snå¶r et, hwa han lignt, få han lignt et en Mennesk mier = han kom en dag, og da så han hæslig ud i hovedet; jeg ved snart ikke, hvad han lignede, for han lignede ikke længere et menneske. HPHansen.JP.16. Law han ¡så ¨ fæk ¡u¡svæj¶èn ¡Grø¶r, ¡tåt han, te ¡di haj ¡da en ¡hæslè ¡Sma¶ch = når han så (for en gangs skyld) fik usveden grød, syntes han, at den (stof´plur.) havde da en hæslig smag. HostrupD.II.3.273. Hun blöw jo dömt fræ æ Lyw (= dømt fra livet, dvs. til døden) få dæn hæslige Gjanning (= gerning). HPHansen.LF.48. (han har en) hæslè måñ¶ = bruger stygge Ord. $Aventoft. hon war så mø¶j hæsli te å slo i støkker = hun var så slem til at slå (tingene) i stykker. AEsp.VO. \ (spec.:) de è da ¡hæsèÏè = det er da kedeligt (at De må gå igen). $Fjolde.
2) (forstærkende, oftest som adv.) = vældig, gevaldig [spredt i MVJy og SVJy, spor. i Vends og Sønderjy, desuden $Læsø og $Lild; syn.: essel 2, Çfæl 2, slem x] Hæsselig = Ovemaade; hæsselig kiøn, ¨ rar, ¨ stor. JBloch.1807. Der skal endda saa møj en hæslig Hoven (= en skrækkelig masse) Penge til Klæder og Mad og Husveje (= husholdning). MylErich.JH.129. de ¡æ da så ¡møj¶ en ¡hæsÏe dej·le ¡væjÏe i ¡daw¶ = det er dog et overmåde dejligt vejr i dag. MVJy. See en hæslig Een! er det samme som: See et dejligt stort ¨ Barn. NHegelahr.ca.1810.
| hæs·lade | hæslig·dan |
| Sidens top | |