Èhæs´
hæs·bund| Èhæs´ | hæs·bund |
adj. _ 1.sms.led: hæ·s´ alm.; hÉ·s´, hwÉ·s´ Vends; he·s´ $Hundslund, Als; hæj·s´ $Hostrup. _ 2.sms.led: (»À´en:) ´blæ·sèn alm.; ´blÉ·si Vends; ´ble·sèñ $Hundslund, Als; ´blæjsèñ $Give, $Jelling; ´blæj·sèñ $Hostrup.
[< rigsmål; 1.sms.led egl. samme ord som »hise 1´2; spredt afhjemlet]
= forpustet, med tungen ud af halsen; især (som adv.) i forb. komme hæsblæsende (= komme farende). vi sov lil Kreschen kom løfen ind å smi e Tre’sk i e Tukamme, å hesblesen fæk soj om å kom øve = vi så lille Kresten komme løbende ind ad indkørslen og smide træskoene i bryggerset, og hæsblæsende fik sagt om at komme over (dvs. fik bedt os komme med tilbage). HAlsinger. (JyTid. 25/11 1951).
| Èhæs´ | hæs·bund |
| Sidens top | |