Ìhærpe
hærpe·træ| Ìhærpe | hærpe·træ |
Se også Ìhærpe (subst.)
verb. _ hær·p/hæ÷rp/hærp/hær§p/Áhær(·)p (K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[muligvis sammenblanding af flere ældre ord, jf. svensk dialekt harpa, härpa (= stramme, være stiv, trykke sammen), herpa (= stikke, trække; bebrejde)]
A. med objekt.
1) = slå, banke, prygle; hamre, hugge [spredt i Nørrejy og ØSønJy, spor. i øvrige Sønderjy] vi ska ha rovavlen hærpet ov mæ plejl, såen vi ka fo lawt noid tækkihalm = vi skal have rugavlen (dvs. rugkernerne) slået af (dvs. tærsket) med plejl, så vi kan få lavet noget »tækkehalm. MØJy. de ¡vær¶ jo ¡sår·n ¡eñ¶ªhær§pèt te è træñ·gèn æ ¡slæ i§tj å ¡se¿ = det (dvs. Islætten) bliver jo saadan hærpet ind, dvs. slaaet fast ind, at Trendegarnet er slet ikke at se (når man vævede »firsel og »femsel). $Vodder. de ka herp ’en (lyngen) hunner Gongg: faar en Sommer wal æ farre, / står æ Sprynger fengerlongg = de kan slå den (med le) hundrede gange; førend sommeren er rigtig færdig, står de ny skud fingerlange (jf. spring x). Noe´Nygård.T.20. Da blev Hjuleren (= hjulmageren) aldeles smækvred, rev en lang Raft ud af Vændregærdet (= det flettede gærde) og gav sig til at hærpe løs (= slå løs) paa sin Gris. JSkytte.Hj.86. a ska hæ§rp dæj, te do ska bliw· sæ blø¿Û såm èn tus = jeg skal "give" dig, så du skal blive så blød som en tudse (sagt til barn). $Lejrskov. en genstridig Hest ¨ fik Klø med Pisken; den blev hærpet godt igennem. Vends. di blyw¶èr så iñ·hær§pèt i¶ èt = det bliver pryglet ind i dem. $Darum. _ inden høsten skulle le´bladet hærpes, dvs. bladet blev lagt på en jernblok og så banket fint glat (og skarpt). ØSønJy. Saa han nu (ved isfiskeri) en Gedde under Isen, hærpede han af al Magt Knippelen ned paa den. Selv om Isen holdt, vendte Fisken dog Bugen opad og blev liggende, saa han kunde faa fat i den. RibeAmt.1933.309. _ (spec.:) Han hærpet æ buld jen (= han hærpede bolden én), dvs. han sparkede (hårdt) til bolden. ØSønJy. \ (også) = disciplinere (person el. dyr), vha. skæld´ud, udmattende arbejde, indterpning etc. [spredt i Nord- og Midtjy; syn.: Çhegle 3] æ dreng wa skås, så han bløv hærper mæ en åmgång skjælue = drengen var skarns (dvs. uartig), så han blev hærpet med en omgang skæld´ud. Thy. hanj haar hærpe ham got ijæmmel (= han, dvs. husbond, har hærpet ham godt igennem), dvs. slidt ham godt igennem med haardt Arbejde. Lars.Ordb.103. di bløw hærpèÛ gåt igæm¶èl (= de blev hærpet godt igennem) ¨ ved nidkær lektieoverhøring af eleverne. Ommers. a ska naak fo dæj et indhærpet, saaen do ka faasto et = jeg skal nok få det banket ind i dig, sådan at du kan forstå det. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bearbejde grundigt, voldsomt.
2.1) om harvning [spor. i Østjy´N og ´M samt Fjends] ta å hærp æ awèr gåt i¡gjem¶èl mæ æ har·, så vi ka fo æ senèr röwèn lø¿s = tag og hærp ageren godt igennem med harven, så vi kan få senegræsset revet løs. $Vroue. (overført:) ho¿rèt bløw ¡å¿rÏi hærpèt i¡jæm¶èÏ mæ ¡tætªko¿mèn = Haaret blev grundigt redt igennem med Tættekammen. $Hundslund.
2.2) om garvning, hærdning [spor. i Østjy´M] (overført:) som Soldat ¨ ved Rytteriet ¨ de faar vel nok deres Laar hærpet. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = smække, slå; i forb. hærpe ¡i (om dør etc.) [SVJy (± Fanø, og kun spredt i ´SØ), Hards´SV, spredt i SØJy´S og SønJy´N, spor. i Hards´MV, SØJy´N og øvrige ØSønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hun blöv saa gall i æ ho’d te hun herpet æ dør’e i ætte sæ = hun blev så gal i hovedet, at hun smækkede dørene i efter sig. VSønJy. (spøgeri:) så kommer der sådan en sort skikkelse, snart ligesom en hund, og den hærper alle dörene op og i. SØJy (Krist.DS.V.210).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = slænge, smide, kaste (især i vrede) [Hards (dog kun spor. i ´NØ), Sydjy (±NØ), SønJy (±SØ, og ikke afhjemlet fra Vadehavsøerne); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
a ¡tråw· han håÛ ¡hær§pèt mæ a ¡doµk i a ¡hu¶è = jeg troede, han havde smidt (dvs. ville smide) dunken i hovedet på mig. $Give. Nu blev Else så hwerlgal (= "tosset", jf. hvirvel·gal), at hun greb Panden o hær§pè Indholdet i Hovedet på den gamle Mand. Hards (HPHansen.Opt.). han hærper æ gröÛski¶e li·© aÛ æ væj¶r, så¿n te æ gröÛklat så§t sæ å§p o æ låwt = han kyler grødskeen lige i vejret, sådan at grødklatten satte sig oppe på loftet. SVJy. Han hærpèt ham ¡å¶ è ¡Jo¶r = Han kastede ham tiljords (med Kraft). HostrupD.II.2.33. Indholdet af lokumsspanden blev gravet ned i haven og opvaskevandet blev bare herpet ud i haven, hvor det så kunne synke i jorden. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = lange (et slag); svirpe (med pisk etc.) [spredt i Sydjy og SønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i Midtjy (±NØ, men inkl. Sall)] hun hærpet ham jen o æ Ører mæ en våd Håndkle (= én på ørerne med et vådt håndklæde). Hards. han hærpèt æ huñ¶ øw¶èr æ snu·r mæ æ kjæp = han slog hunden over snuden med kæppen. $Agerskov. Æ ku hærpet li æ hål i mi yv da a sad o målket = koen svirpede lige halen i øjet på mig, da jeg sad og malkede. SØJy. Anders hærper jo paa Krikkerne (med pisken; for at komme hurtigt hjem). Elmgaard.ST.38. (overført:) Hvor han herpede ham! = stiklede på ham, gav ham Stikpiller, Gloser. VSønJy.
B. med præp.´objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = slide, ase (med tungt el. vanskeligt arbejde, lektier etc.) [spor. i Vest- og Midtjy] hærpe i et (= i det) er at arbejde haardt og voldsomt. Thy. Vi legger aa hærper mæ Roekøring (= ligger og hærper med roekørsel), Udtryk for noget trivielt. SØJy. naar der læskedes Kalk, kunde det vare længe, før Kalken kom til at koge (og så kunne man sige:) Hvorlæng ska a staa her aa hærpe (= mase, med skovlen i den træge masse). Thy. di hærped jo i dæ hær Lejs så gruelig = de sled jo så forfærdelig med den her lektie. Thy. di Daww, a ett hjalp mæ Høstarbed, fek a da hwerken Katofler hæller Flæsk aam æ Awten; mæn a mot sih aa hærp mæ jænne Grødd = de dage, hvor jeg ikke hjalp med høstarbejde, fik jeg da hverken kartofler eller flæsk om aftenen; jeg måtte sidde og hærpe med (dvs. "slås med") ene grød. AarbMors.1926.105. \ (overført) = tumle med (uden at komme til en tilfredsstillende afslutning). et Skolebarn, der skulle forklare ¨ kunne godt staa og hærpe i det, dvs. kunne ikke rigtig huske eller savnede Ord til Forklaring. *Thy. Di blyvve stadi ve å hærp i di gammel sage (= de bliver stadig ved at hærpe i de gamle sager), om noget forbigangent, de ikke kan enes om. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = herse (med), være over (andre personer) [spredt i Midtjy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] Han hærpet så grow mæ æ dreng (= han hersede så voldsomt med drengen), dvs. han var så hård ved ham. SVJy. A maat hærp mæ di Bøen for aa lær dem aa løs = jeg måtte terpe med de børn for at lære dem at læse. SØJy. han hærpe olti po mæ = han er altid på nakken af mig. MØJy.
C. upersonligt.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = værke, banke (i legemsdel) [spredt i Vends´N og ´V, spor. i Østjy´M] (signeformular, fx sagt over en forvredet fod:) Du skal ikke svie, Du skal ikke hærpe ¨ Derefter "Fadervor" og Korsets Betegnelse. Him (JySaml.1Rk.IV.244). Det hærper å drawwer i met awsel (= det hærper og drager i min skulder, jf. Èdrage 16), om uro som følge af gigt. HornsH. det hærper (dvs. gør ondt) i en taj (= tand). HvetboH. \ (også) = svie, stramme etc. [Samsø, desuden den citerede kilde fra Djurs´NØ (men hér ikke holdt skarpt ude fra ovennævnte hovedbetydning)] de hæ·rpè ¨ hvis vi stikker Haanden i stærkt, varmt Sodavand (dvs. vand med opløst »soda), ell. hvis noget er så surt, at det snærper Munden sammen. SSams. Jeg fik en Finger i Klemme. Det hærper (= svider, banker) slemt i den i Aften. Djurs´NØ.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = knibe [spredt på Mors, spor. i Thy´M] de komèr te å hær·p = det kommer til at knibe, det rækker ikke langt nok. $Torsted.
D. i tryktabsforb.
Forrige betydning - Næste betydning
10) hærpe ¡af sig = plapre løs [overført < betydning 4; spredt i VSønJy´M, desuden den citerede kilde fra Vends´Ø; syn.: Çhjappe 1] haj hærpe en hil masse å sæ = (han) sagde en hel masse i en fart. DronninglundH.
Forrige betydning - Næste betydning
11) hærpe ¡i = skynde sig [jf. betydning 6] Det er da faale, som han hærper i = skynder sig. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
12) hærpe ¡i sig = spise forslugent [jf. betydning 4] som han da hærper i sæ ¨ om en, der spiser hurtigt. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
13) hærpe i¡gennem. _ a) = sætte (noget) igennem; klare (sig) igennem [overført < betydning 3] At hærpe sine meninger igennem (= gennemtrumfe dem). *SØJy. Hand hærpe sæ egømmel = han slår sig igennem. *Sundeved. _ b) = gennembanke, se betydning 1 (efter planke).
Forrige betydning - Næste betydning
14) hærpe (nogen) ¡op = sætte i sving [< betydning 1 (efter planke)] aa hærp ham op = opdrage ham, lære ham at rubbe sig. *Sall. *Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
15) hærpe ¡på = hænge i, slide [< betydning 6] Han hærpet o de han kunn (= så stærkt han kunne) for aa blyw færdig te awten. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
16) hærpe ¡ud = smide, jage ud [< betydning 4; spredt i Hards´N, spor. i Fjends og Sydjy] hvis en er for pågående, kan vi sige: ham skal vi nok få hærpet ud. Hards.
17) hærpe ¡ved = hænge i, blive ved [< betydning 6; spor. i MØJy´S] Nu gælder det om at hærpe ved = skynde sig. HjelmslevH. å hærp ve betyder noget i retning af at fremture. VradsH.
| Ìhærpe | hærpe·træ |
| Sidens top | |