hærde·dug
hærde·top| hærde·dug | hærde·top |
adj. _ udtales i alm. som ptc. af »Èhærde; yngre former: hæ·rèÛ $Torsted; hæ·rèr $Vroue; hæ·rt $Hostrup.
1) = rigsm. (om jern) [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om person) = vænnet til (noget ubehageligt); forhærdet [spor. afhjemlet] han æ så hæ¿r, te han ka go i fæÛ·løs hu·sèr po frø¿sèn jow¶èr = han er så hærdet, at han kan gå i fodløse hoser på frossen jord (jf. fødder·løs 2). Skyum.Mors.II.62. di æ så ha¿r í èr, dæm· ba¿n = (de er så) hærdet (mod vejrliget) (de børn). Skautrup.H.II.30. \ (spec.:) hare = hærdet, haard og streng, meest om Koner af det regierende Slags. *VoerH (HBrøchner.ca.1810). Konen var aasse møi (= meget) Skyld i, at han bløv saa faale (= gevaldig) slem te aa drik, for hun va saa hare. *VoerH (NVDorph.1833).
3) (overført, om øl) = sur [jf. Èhærde 3; spor. i ældre kilder fra Hards´N] hæ¶r, om Øllet, når det har vendt på Smagen. PKMadsen.Opt.
| hærde·dug | hærde·top |
| Sidens top | |