hænge·tåge
hænge·øl| hænge·tåge | hænge·øl |
adj.
1) = efterhængende, påtrængende (især om et morsygt barn) [< Çhænge 3.3; alm. nord for rigsgrænsen (dog kun spor. i ØSønJy´S); syn.: hængs, an·hængende, på·hængende] hon æ så hengwurn ætter he Mu·r (= hun er så hængevorn efter sin moder), dvs. vil altid være nær ved Moderen. Vends. ¡hæµ·ªwå¿n, om en der sidder og hænger og vil ikke gå igen. $Tved.
2) = ludende; sygeligt udseende; uoplagt [< Çhænge 5; spor. afhjemlet] $Lødderup. æ do syk? a tøes do æ saa hængwon = er du syg? jeg synes, du er så hængevorn. SVJy. heµ·wòrn ¨ om et kedeligt barn, som sidder og hænger og ikke deltager i de andre børns leg. $Haverslev.
| hænge·tåge | hænge·øl |
| Sidens top | |