hænge·mavet
hænge·næbbet| hænge·mavet | hænge·næbbet |
adj. _ med sideformen hænge·mod (MVJy (± Fjends´Ø), Thy´S, SVJy (±Ø)).
[sideformen < mod x; Han (±Ø), Thy´S, Sall, Fjends´NV, Hards, Sydjy, SønJy´N, spredt i Him, spor. i øvrige Jyll (± Djurs, Als og SSlesv); se kort; syn.: falde·moden, over·moden]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= meget moden, overmoden (om korn). næe de wa rigti gåt vejer, ku et blyw så hingmoen, te manne å æ kjanne fåll å = når det var rigtig godt vejr, kunne det (dvs. kornet) blive så hængemodent, at mange af kernerne faldt af. SØJy. Det, der mangler i æ kjærne, det har en (= man) i æ strå. Sådan siger man i höstens tid, når kornet höstes, inden det bliver hængmodent. Især gjælder det om havren. Krist.JyF.IX.37.
| hænge·mavet | hænge·næbbet |
| Sidens top | |