hænge·hoved
hænge·krog| hænge·hoved | hænge·krog |
subst. _ med sideformen hænge·kube.
[sideformen skyldes vel fejltolkning; Mors, Thy´S; se kort; forældet]
 |  Tæt afhjemlet |
= tilbygning i gavlen af en huslænge. Hæng’kuu ¨ Udbygning eller Tilbygning af eet Fag paa gamle Bondehuse ¨ med en lavere Væg end den egentlige Hovedbygning, og med egen Indgang, ikke fra Huset, men fra Kubens søndre Ende ¨ Hængekuben, der med sit Skraatag hviler op til Hovedbygningen, og naaer op til sammes Tagmønning, svarer ¨ til de saakaldte Udskud paa Siderne af Huset ¨ uden Tvivl maa Hensigten med disse til Vesterenden af Huset føiede Kubers Bygningsmaade deels have været den, at hielpe til at beskytte Huset mod Stormene fra denne Kant; deels ¨ at kunne anvende kortere Tømmer til Stolperne. Mors (Molb.236; med ill.). Er Udbygnings´ eller Udskudsfaget kun forsynet med et Halvtag, som læner sig til Gavlen, kaldes det en Udskud´Kuu; men er der over Udskudsfaget en Skraagavl, som naaer til det øverste af Huset, kaldes det en Hæng´Kuu. Schade.95. E hæng·ku’ ¨ brugtes til vognskur. AarbMors.1919.100.
| hænge·hoved | hænge·krog |
| Sidens top | |