hændelses·vis
´hændet| hændelses·vis | ´hændet |
adj. _ med sideformen hænde·løs (Him, Mors). _ hæçjèsløs $Hellum; hæ·nèslø¿s $Voldby.
[muligvis opr. hændersløs]
1) = som ikke kan holde fast, mister sit tag i noget [spor. i Nordjy og MØJy] Han bløv hændløs aa fild neer (= han blev hændesløs og faldt ned), han slap med Hænderne el. holdt sig ikke fast nok, og faldt ned. Schade.70. ta dæ i jatj, do ku næm¶t ri hæçjèsløs (= tag dig i agt, du kunne nemt (komme til at) ride hændesløs), dvs. miste taget og falde ned; også figurativt til den, der er på en udsat post eller i en farlig situation. $Hellum. \ (også:) de æ hæ·nèslø¿s _ om noget, man ikke kan værge sig imod. *$Voldby.
2) = lad, doven. Hændeløs = lad, ørkesløs, som lægger Haanden i Skiødet. *Him (Becher.ca.1815).
| hændelses·vis | ´hændet |
| Sidens top | |