hæl·stikÇhælstre

Se også Çhælstre (verb.)

Ìhælstre

verb. _ (´er K 6.2:) hælstèr _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[1662: helstre (BruskTingb.18); formentlig < Ìhæle 1; spor. i MØJy´S, SØJy og SønJy]

_ kun i flg. forb.: hælstre sig = skjule sig; søge ly; bjerge sig, klare sig. Han haar it nued å hælste sæ i (= han har ikke noget at hælstre sig i) til Beskyttelse mod Kulde eller Uvejr. MØJy. om vinter har æ møs æ koen å hælster dem i = om vinteren har musene kornet at skjule sig i. ØSønJy. han skal nok hælster sig = han skal nok redde sig, klare sig, hytte sig. SØJy.

hæl·stikÇhælstre
Sidens top