hæld·somÇhæle

Se også Çhæle (verb.)

Ìhæle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) hæ·l alm.; hÉ·l Vends. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hæl $Darum, $Agerskov. _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´èt MØJy, SØJy; hæ·¬ hhv. h濬 $Darum, $Agerskov; (ptc.:) hÉ¿lt Vends; hæ¿lt $Voldby.

 Næste betydning

1) = skjule; dække over; huse [1640: husse oc hele (= give husly) (SkastTingb.64); spredt i NØJy, MVJy og MØJy, spor. i øvrige Jyll] a hår hæ·lt æ ¡ka·©do·s får æ bö¿n = jeg har gemt kagedåsen for børnene. $Vroue. han ska nok vej å hæl sæ = han skal nok vide at skjule sig. MØJy. naar en har gjort noget galt og en anden vil hjælpe at dække over det, siges: du skal ikke hæll over ham. Him. Maren ¨ som for Armod blev trængt fra sin Bolig i Floustrup, sidder til Huse hos hvem, der vil hæle hende, somme Tider her, somme Tider der. AarbSkive.1918.114. wi æ Folk, der hå ky wild¶, kan I hæ·l wos i Næt? = vi er folk, der er kørt vild, kan I huse os i nat? HJens.HDF.41. _ (spec.:) ka i ¡hæ·l ¡dæñ¶ ¡kat = kan I holde den kat hjemme (så den ikke strejfer rundt). $Torsted. \ hæle med = skjule tyvekoster [spor. i Nørrejy og SønJy´N] han hå hæ·Ït mæ ham (= han har hælet med ham), dvs. skjult Tyvekosterne for ham. $Vorning.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = redde, holde i live [spor. i NØJy] Det er nogle sølle små grise, mon han kan hæ·l dem. Him. "Hønen kunde ikke hæle Kyllingerne", dvs.: de døde. Ommers.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) hæle sig = begå sig; redde sig ud af en vanskelig situation [spredt i NVJy, Sall, Fjends og NØJy´S, spor. i MØJy] a ka e§t hæ·l mæ fuèr ham = jeg kan ikke staa mig for ham, siges naar En er en anden overlegen. $Lødderup. Han ku hæl sæ ve å sæl den jen hejst = han kunne klare terminen ved at sælge den ene hest. Mors. snyes aa bedrages ska en i alle Enner aa Kanter, aa den jennest Maaed den ka hæel sæ po er ve aa ett væ siel altfor ærlig = snydes og bedrages skal man i alle ender og kanter, og den eneste måde man kan klare sig på er ved ikke selv at være alt for ærlig. SkiveU. 8/10 1915.

 Forrige betydning

4) hæle sig = tåle, udholde (varme, kulde) [spredt i Ommers, spor. i Sall og Fjends; syn.: Çbare 2, blotte 4, ¢fri 2, Çhytte 5, nære x] det er saa koldt, saa vi ka it val hæl vos (= så vi kan ikke godt holde det ud). Ommers.

hæld·somÇhæle
Sidens top