hægte·fisk

hægte·marne

hægte·lægte

subst.

[jf. Çhægte 1; spor. i Bjerre; fortrinsvis i ældre kilder]

= lægte, som (på skrå) forbinder 2 el. 3 nabospær i tagkonstruktion (og dermed stabiliserer den); jf. Molb.444 (ill.).

hægte·fisk	hægte·marne
Sidens top