hægl·søm

hæg·som

hægom

subst. _ hæ·©om _ genus: stof´neutr.

[beslægtet med vestnordisk heºgoºmi (= skin, vås mv.); kun anførte kilder fra Vestjy; forældet]

= vrøvl, pjat. Hægum (er at) skrolle sig (= udbrede sig, vrøvle) om noget som hafver ingensteds hiemme. SVJy (Anchersen.ca.1700). Det war not gåt Hægom = (det var noget godt) Tant. Hards (PKMadsen.Opt.). Holstebro (F.). \ (hertil i talemåde:) hæ og fæg se Èflæg 2.

hægl·søm	hæg·som
Sidens top