Çhægl´
hægl·pig| Çhægl´ | hægl·pig |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hæ©·l/hæ©l (K 1.3) alm.; også skrevet *hegle, *hejle _ præt.: ´t $Tvis.
[< Ìhægl; HammerumH´N (Hards), spor. i øvrige Hards og i Østjy´N; syn.: Çhalse, hugge 19b, slå x]
= slå græs, således at leen føres fra det stående græs og udefter; en vigtig del af skæringen foregår da vha. leens »hægl; alm. i forb. hægle ¡ud, hægle ¡fra (modsat odde ¡ind, se odde x). Når der ikke var mer end et jævnt lag græs, så gik man i retning således at æ gres blöw hæ©èlt úr (= græsset blev heglet ud) ¨ mæn wa dæ møj¶ ¨ så sku ær åj¶ès iñ¶ ¨ å så sku dæ jæn¶ te¶ å ryw å¶ æ sko¿r (= men var der meget, så skulle det oddes ind, og så skulle der en til at rive væk fra skåret). Skautrup.H.I.265. Når græsset på grund af megen regn og storm ligger fladt el. i flere retninger, er der ingen anden udvej end at hejle det ud af skåret. Him. \ også kaldt: tage hægle·skår. *Hards.
| Çhægl´ | hægl·pig |
| Sidens top | |