hædeklæde·vippe
hædelse| hædeklæde·vippe | hædelse |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) heÛèlè NØJy (vsa. heÛlè)Ì, FjendsÇ; hejèlè MØJy (vsa. hejlè)È; hæÛèlè Djurs¢; hæjèrlè $Voldby; hi·èlè $SSamsø£, SydjyÀ; *hæddele (vsa. *hæele) Vends´N; *heile NSamsø.
\ Ìogså *hejle Ommers´SV; Çogså he·Ûlè; også he·lè ´N; Èogså he·lè ´N, hi·èlè ´S; ¢også skrevet *hæjdele ´S; £også hi·èrli SSamsø (F.); Àskrevet *heerlig Horsens´egnen (HBrøchner.ca.1810).
[< Èhæde (men stedvis sammenblandet med hæderlig); Ommers, Djurs og MØJy, spredt i ´NV og Fjends´N, spor. i Vends´N, Sydjy og Sønderjy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= pænt påklædt, soigneret; net, nydelig; ordentlig, ryddelig. a brø mæ æ¿ sè møÛ om no sto¿s mæn a væÏ sè gæn væ heÛèlè = jeg bryder mig ikke så meget om stads(tøj), men jeg vil så gerne være pæn i tøjet. $Vorning. ¡så gik han ¡hjæm¶ å trak ¡i hans ¡nöj¶ _ i hans ¡he·lè ¡klæj¶è å ¡så gik han ¡u¿j = så gik han hjem og trak i sit nye _ i sit pæne tøj (i stedet for arbejdstøjet), og så gik han ud (på besøg el. lign.). Fjends (DaDial.III.57). Hun var det, Egnen kalder en "hæddele" (= net, nydelig) Pige, (og) hun havde tyve Tusinde Kr. paa Rente fra sine afdøde Forældre. ThitJens.JyH.41. (den gamle, syge kone) gik ind og ordned sin Bryggen (= brygning) / og alt til en hedelig Død (dvs. til et begravelsesgilde man kunne være bekendt). Aakj.VVF.131. "han skul indda begrawes let heddele; A vil ikke træk Kjowlen aa ham faar aalle de" = han (dvs. hesten Messingjens) skulle endda begraves lidt pænt; jeg vil ikke trække kjolen af ham, for aldrig det (dvs. ikke flå skindet af den døde hest, som det ellers ofte skete, jf. kjole x). Blich.EB.42. fæj gwo϶t te vi ka fo èt te å si let hejÏè u¿j = fej gulvet, så vi kan få det til at se lidt ordentligt ud. GjernH. dæ æ gjæn so heÛ·lè bore u·Û å en· = der er (dvs. de har det) gerne så ryddeligt både ude og inde. HasleH. \ (også:) som forstærkende adv. det er heedelig fiint, dvs. overmaade godt. *SVJy´N (Stockholm.1807).
| hædeklæde·vippe | hædelse |
| Sidens top | |