hår·vindel

hå·skærde

håske

verb.

[jf. norsk dialekt håske (= styg, støjende fremfærd) og tilsvarende verb. håskja]

Haaske = ¨ larme, spøge, tumle. *Bjerre (Plesner.1814). en Fannens Kaal (= karl) til at haaske med æ Piger (= pigerne) ¨ Dette Ord udtrykker det allergroveste Spøg eller Fias (= fjas) ¨ den der kan haaske bedst (er) tillige den bien aimé partout (= overalt den mest afholdte). *SØJy´M (HCMonrad.ca.1820). ræñ å håsk (= rende og håske), dvs. tumle omkring i støjende leg. *Bjerre (F.).

hår·vindel	hå·skærde
Sidens top