hår·pynt
hår·rør| hår·pynt | hår·rør |
subst.
[spredt i Midtjy, spor. i Vends, Him, SVJy og SønJy; syn.: hår·telle]
= reb snoet af husdyrhår mv. (især fra heste´ og kohaler, stedvis også svinebørster); anvendt pga. dets særlige styrke; ofte brugt til tøjr pga. ubehagelig smag (så de tøjrede dyr ikke åd af det); jf. SprKult.XII.26. Faderen ¨ kartede Swyn·ho¶r, Øgho¶r o Kuhaller sammen _ de stöwe fæ¶l _ og deraf lavede han Hårre¶f på en Hañ·tij¶n = faderen kartede svinehår, hestehår og kohaler sammen _ det støvede fælt _ og deraf lavede han hårreb på en »håndten. Hards (HPHansen.Opt.). Haarreb ¨ brugtes (til tøjr) til Køer, der vilde tygge almindeligt Reb. AarbKult.1898.97. Af Fæhaar, fugtet med Tjære, snoede Far Haarreb til Tøjr, især til Faarene. Raunkj.VH.97. ¡hå·ªre¿f ¨ iblandet hestehår ¨ gled lettere i kroge og trisser. Brugtes til »hjørnereb (over hølæs mv.). $Emmerlev. I 1890erne brugte de (= man) »Simer (= halmbånd, til fastbinding af stråtag), senere i Aarene før 1900 tyndt Haarreb. Ommers.
| hår·pynt | hår·rør |
| Sidens top | |