hård·før
hård·hændet| hård·før | hård·hændet |
subst. _ genus: fk. el. stof´neutr. _ plur.: (i betydning 2) *´herre AlsOrdsaml.
1) = hårdhjertethed; hårdhjertet behandling [< Ìhård 7; spor. afhjemlet] ¡ho·rªhe¿è ska dæ te = Fasthed, hård Hånd (skal der til). $Aventoft. han bru©t ¡ho·èªhi¶è få å ¡fo hans ¡vilè = han brugte hårdhed for at få sin vilje. $Give. hans ¡ho·rªhi¶èr slow·ntès mæ æ o¿r = hans hårdhed slovnedes (tog af) med årene. $Vroue.
2) = besvær; modgang; ulykke, elendighed [< Ìhård 12; spredt i Vestjy´N og ´M samt i Østjy´M og ´S, spor. i SVJy og SønJy] Vi hå¿r èt mæ rÒwt o sleÛ o ho·rhi¶èÛ (= vi har det med »rift og slid og besvær), dvs. ubeskriveligt besværligt. Vestjy (F.III.371). di hå hat møÛ¶ ¡ho·rªhe¿Û de si·st o¿è, kø¿èrèn kå·st, kuènèn wa sy©¶, å mañ¶èn brækèt ¡bi¿nèt = de har haft megen modgang det seneste år: køerne kastede (dvs. fødte i utide, aborterede), konen var syg, og manden brækkede benet. $Hundslund. ¡sön¶èn ¨ æ gon ¡fræ fo¡staçj¶èn, ¡sikè èn ¡ho·rªhe¿Û fo fa¡mi϶ièn = Sønnen ¨ er gaaet fra Forstanden, sikken Ulykke for Familien. $Gosmer. Sorrig og Haardhied det er ’et, æ Lyw gaar ud paa = sorg og modgang er, hvad livet går ud på. Aakj.US.120. hudden te dæ ua kommen løuen Kretuerer ijemmel saaen en Hoerhied, de ku gi Faalk nødd aa tink epo = hvordan der var kommet levende kreaturer gennem sådan en hårdhed (dvs. nogle hårde vintre), det kunne give folk noget at tænke på. Ommers. (plur.:) de æ ¡reghtenåk Áhoaherre = (det er rigtignok) en hård omgang. AlsOrdsaml. Naa, I haar slet ett væt ude ¨ Det kan I være glaa ved. For der er Haardhed ved ¶et i Næt = nå, I har slet ikke været ude (med fiskerbåden); det kan I være glade ved, for der er hårdhed ved det (dvs. det er hårdt vejr) i nat. EBertels.H.325. (vejrvarsel:) Hvern e Måne ligger å e Ryg, fær vi Hårdhed = når (halv)månen ligger på ryggen, får vi hårdt vejr. Kok.Ordspr.147. (spøgende:) Hun døvvet aasaa en Ti aal Verdens Horhei mej aa fo et ronnet jævnt ov i Nakken = hun døjede også en tid al verdens besværlighed med at få det (dvs. håret) rundet jævnt af i nakken. NAsbæk.P.4. _ (talemåder:) "Gud sty¶r ål Ho·hed", så· Kjæl¶iµèn, hiñe Ku¶ bejst = gud styre al hårdhed! sagde kællingen, hendes ko bissede (med varianten: ¨ sagde manden, hans kone bissede). MØJy. Den ene Haardhed rækker den anden Haanden (dvs. fører den anden med sig). MØJy. drek å bår¶è gir ¡ho·rªhi¶èr å sår¶è = drik og borg (dvs. gæld) giver ulykke og sorg. $Vroue. \ bitte mand ud af hårdheden = navn på dans [Fjends´N (med tilgrænsende sogne i Sall)]
| hård·før | hård·hændet |
| Sidens top | |