hårde´død
hård·før| hårde´død | hård·før |
adj. _ med sideformen hårdtlig (i adv. anvendelse). _ ho·rlè alm.; *hårle Hagerup.Angel.41.; (som adv.:) hå§tlè Vestjy (F.IV.); *hwåtle Holmsland (Røjkjær.Opt.); *håtle SVJy.
[sideformen er dannet til neutr./adv.´formen hårdt, jf. hård; spredt i Vestjy og Him´V, spor. i Øst- og Sønderjy; syn.: hård·agtig]
= temmelig hård; lige hård nok (i en af betydningerne for Ìhård). èn ho·rlè (= temmelig hård) vintèr. Hards (HPHansen.Opt.). Han sedder horle (el.) håtle ve et = (han) sidder hårdt i det (økonomisk set), har det strengt. SVJy. \ også kaldt: hårdelig·agtig, hårdelig·laden [spor. i Fjends] Worherr’ ¨ vild’ baare ha’ æ Mand saat paa Prøw’; og den fild søen haadtlelaaren = Vorherre ville bare have manden (dvs. Abraham) sat på prøve, og den faldt sådan lidt vel hårdt ud. Aakj.GJB.25.
| hårde´død | hård·før |
| Sidens top | |