hånd·vogn
hånd·værker| hånd·vogn | hånd·værker |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡hånd®værk ($Torsted). _ plur.: u.end. alm.; også ´er (K 6.2) spredt afhjemlet.
1) = rigsm. Man anseer det for godt at have lært et Handværk, som: at kunne væve, tømre etc. ¨; derfor heder (dvs. hedder) det: En Handværk æ læt aa læer;/ næ di vil eet bruen, ka di læ væer (= et håndværk er let at lære; hvis man ikke vil bruge det, kan man lade være). Schade.172. dæñ¶ hús ær gåt hañ·værk = det hus er godt (dvs. veludført) håndværk. $Vroue. _ (talemåder, med varianter:) Ne§ten håndværk gyr tyww ulø§ker = nitten håndværk gør tyve ulykker (dvs. man skal ikke sprede sig over for meget). Hards (Sgr.II.232). de æ gåt o kuñ· æ hañ·wærk, så hañ æ aw·bo, hañ ku hø·st = det er godt at kunne håndværket, sagde han aggerboen (dvs. fiskeren), han kunne høste. $Agger.
2) = beskæftigelse i bredere betydning [spor. afhjemlet] dæ hæ Troldkuen ¨, hun kund sgi hinne Handverk! = den her troldkone, hun kunne skam sit håndværk (idet hun tog syvmileskridt el. lign.). Aakj.P.89. \ (overført) = besvær. wi wil· få e håjwærk mæ å kom hjæm¶ (= vi ville få et håndværk med at komme hjem), dvs. få besvær med. *Vends.
| hånd·vogn | hånd·værker |
| Sidens top | |