hånd·tap
hånd¡tere| hånd·tap | hånd¡tere |
subst. _ med sideformen hand·ten (Vestjy). _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: også ´®tjæn Vends.
1) = ten til spinding med hånden (i modsætning til ten på rok mv.); især til grovere spinding el. snoning af reb til tøjr, vod mv.; jf. AHRasm.DF.8 (ill.) [spredt i Østjy og NVJy, spor. i Hards´N] Når vi skulle lave kotøjr, hængte vi hampen i en snor ved loftet, og så sad vi og spandt med i håjtjæn (= en håndten) og trak hampen ned med fingrene. AEsp.VO. Garn til Fiskevaad ¨ skal gjøres paa "Haandten" ¨ Denne bestaar af en o. 10" (= omkring 10 tommer, dvs. ca. 26 cm) lang smækker (= tynd) Jærnstang, hvis ene Ende er ombøjet til en Krog, »"Nokke" ¨; ikke ganske paa Midten, nærmest Nokken, er der fastgjort en Trille paa den, en »"Snold" af Eg eller andet tungt Træ. Thy (Feilb.BL.I.124, med ill.). Foruden æ Håñ·tij¶n (= håndtenen) hørte der et ca. 1 Alen langt og ca. 5´6" (= tommer, dvs. 12´15 cm) bredt Brædt (til), en såkaldt Snorèfjæ·l (= »snurrefjæl), ¨ hvorpå Tenens yderste Halvdel skulde rulle, eller sættes i Sving ved Hjælp af æ Snorèpiñ (= »snurrepind). Hards´NV (HPHansen.Opt.). Husbonden spandt paa en Haandten det simpleste Hør eller Blaaraffald fra Hørbryderen til Toter (= rebstrenge, jf. tot x), hvoraf der saa blev lagt Reb. MØJy (AarbKult.1898.97; citatet hører muligvis til betydning 2). (tateren) spandt Uldgarn paa Haandteen ¨ (dannet af) en dertil passende krumvoxet Lynggreen. SVJy (JySaml.III.133).
2) = (hånd)vinde, vindsel til brug ved snoning af reb (af hår mv.); med rammelignende udformning (og altså helt forskellig fra redskabet beskrevet under betydning 1); jf. SprKult.XII.25 (ill.), Nilson.SR.67f., (med påsnoet hårreb:) HundredeAar.157 [spredt i Vestjy, desuden $Agerskov] Tøjr til Kreaturerne blev sjælden kjøbt, Manden (dvs. gårdens ejer) snoede dem af Fæhaar ved Hjælp af en slags Haandten, der endnu bruges. SVJy (Feilb.BL.I.129, med ill.). Faderen ¨ kartede Swyn·ho¶r, Ø©ho·r o Kuhaller (= svinehår, hestehår og kohaler) sammen ¨ og deraf lavede han Hårre¶f (= »hårreb) på en Hañ·tij¶n (= håndten). Hards (HPHansen.Opt.). i de fleste Gaarde (lavede man) Tøjr af afklippede Ko´ og Hestehaler. De blev spundet paa en Haandten af Form som et Vindsel, der kunde dreje omkring en Pind med Haandtag i den ene Ende. Steensberg.SS.36.
| hånd·tap | hånd¡tere |
| Sidens top | |