hånd·tæve
håndtør·drejl| hånd·tæve | håndtør·drejl |
subst. _ med sideformen ¡hand®tør. _ hañ(·)tö(r)/Áhañ(·)tö(r) (K 1.3) SønderjyÌ (± Als); hañtèr SVJyÇ (vsa. hañ§tèr $Ål); håñtö SØJy´S; Áhåñ(·)tö AlsÈ. _ genus: neutr. Sønderjy; fk. SVJy, sideform $Øsby. _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìogså hañtèr ´V; også ´törè ´SØ; også Áhañtè $Øsby; Çdog hañ·tèr $Darum; Èogså håñtör
[2.sms.led < tørre x; Sønderjy (± Vadehavsøerne), spredt i SVJy (±NØ, ± Fanø), spor. i SØJy´S; se kort; syn.: hånd·dug, hånd·tørklæde]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= håndklæde (af hørgarn, »drejl mv.). (i klædekister fandtes i beg. af 1700´t.) fine Haandklæder paa 6 til 7 Alen (dvs. ca. 4 m), der kun var til Stads, og "Haandtørre" paa 1 til 1Ô Alen (dvs. op til ca. 1 m), som gjorde tjeneste, naar man havde tvættet sig. SØJy´S (Mejborg.NB.219). æ sef skul æ kal hold dem sel mæ, æ Hantørre fik de ind fra, o a dem va dæ oltid et a Sækketøj tæ ven æ hæne va olt fo skirn = sæben skulle karlene (på gården) holde sig selv med (dvs. sørge for), håndklæderne fik de inde fra (dvs. fra stuehuset), og af dem var der altid et af sækketøj (dvs. ´lærred), til (brug) når hænderne var alt for snavsede (jf. skiden x). Sundeved. di vöwe ¡deskdughe å Áhåndtörre = de vævede bordduge og håndklæder. AlsOrdsaml.
| hånd·tæve | håndtør·drejl |
| Sidens top | |