hånd·slag
hånd·slået| hånd·slag | hånd·slået |
adj.
[< sløv x; NØJy (dog kun spor. i ´V), MØJy´N og ´M, Djurs´NV, spredt i MØJy´S, SØJy´N og ´M (± Bjerre), spor. i tilgrænsende egne, i Vends, Hards og SVJy; se kort; syn.: hånd·nem, hånd·snild]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= med godt håndelag; fingernem. Anchersen.ca.1700. Sønnen saad ¨ aa grawed Stads med hans Knyv aapaa en nøj Mongelfiel, han haad lawed _ fo han æ saaen ledt haandsløw = sønnen sad og skar pynt (egl.: gravede stads) med sin kniv på et manglebræt (jf. mangle·fjæl x), han havde lavet _ for han er sådan lidt fingernem. Schak.V. (Ord&Sag.1997.39). Han var haandsløu, ku lau allting istand, dæ wa gond istegger = han var fingernem, kunne lave alting i stand, der var gået i stykker. Rougsø.
| hånd·slag | hånd·slået |
| Sidens top | |