hånd·løshånd·manchet

hånd·magt

subst.

[spredt afhjemlet]

= håndkraft. Melsen.1811. gyèr nÒj mæ hañ·majt = gøre det med Haandkraft, uden Redskab. $Lødderup. da a wa ong lawed vi snår de hile med hånnmajt, de wa e slæv å væ Buunkåål = da jeg var ung, lavede vi snart det hele med håndkraft, det var et slæb (dvs. hårdt arbejde) at være bondekarl. Him. a ka et tå¿ èr mæ å¬ mi hañmajt (= jeg kan ikke tage det) med al min Kraft (dvs. selv om jeg lægger alle kræfter i). Hards.

hånd·løshånd·manchet
Sidens top