hånd·linehånd·ly

hånd·linning

subst. _ med sideformen hånd·lin (Als, Sundeved, SSlesv).

[spor. afhjemlet; syn.: hånd·kore]

= rigsm. èt pa mofè¡disè di va ¡go·j te å få¡bæj· è ÁhañÁlinèµ = et par muffedisser de var gode til at beskytte (jf. Çfor¡bede) håndlinningerne. $Øsby. (spec.:) di blÒw ¡boj·n mæ èn ¡håñ·ªleneµ ¡dæ· åm è ¡hå¿ñ = de (dvs. høstærmer) blev bundet med en håndlinning dér om hånden. Thy.

hånd·linehånd·ly
Sidens top