![]() | ![]() |
Se også Ç´håndet (sms.led)
adj. _ (´et K 6.1:) håjè Vends (K 4.4); håñèt SVJy, spor. i Hards´SV; ha·ñèt SønJy (vsa. håñèt ´NV); hå·ñè Als.
1) = fingernem, som har et godt håndelag [Vends (±N), Sønderjy (±NØ, ±S og ± Als); spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: hånd·snild]
![]() | ![]() |
hånje = nem og dygtig paa Haanden til at udføre vanskelige Ting, særlig haandværksmæssig Gerning, Husflid. Lars.Ordb.79. ¡han¶ æ ¡ha·ñèt = han er haandet, dvs. god til at kly§tèr = haandværkerere (jf. klytre x). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = som er højre´ el. venstrehåndet [spor. afhjemlet] ¡fåÏk æ e§tj ¡lidan ¡ha·ñèt = Folk er ikke ligedan haandet, dvs. arbejder ikke med samme Haand forrest. $Vodder. Når to tærsker sammen (med plejl), skal de være hån·t forskelligt og slå til hver sin side. Læsø. Når man arbejder med Greb eller Skovl, viser det sig, hvordan man er hånne. Hards.
3) = pilfingret [spor. i Syd- og Sønderjy] Haande siges om den, som vil have sine hænder allevegne. TerpagerÇ.ca.1700. hañ ¡æ så ¡hå·ñè = han skal have fingre i alt. Als.
![]() | ![]() |
Sidens top |