Ìgyst

gyst·barsel

Se også Ìgyst (subst.)

Çgyst

adj. _ gyst alm.; gøst $Brarup, VisH (ØSønJy).

[1573: gust (OlufNiels.Malt.60); < nedertysk göst; SVJy´S og Sønderjy´V, spredt i Sønderjy´Ø (± Als); se kort; syn.: Çgild, gold, sen x]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

(om ko, sj. får) = som ikke er drægtig, ikke giver mælk. Gyst ¨ siges om et faar som ej har havt lam det aar. TerpagerÌ.ca.1700. Ær èt èn ¡Kal·¡kvi·? (= Er det en Kalvekvie ¨) _ ¡Næj¶, dænd æ ¡gyst (= Nej, den er uden Kalv). HostrupD.II.1.225. æ kow¶ æ gyst (= koen er gyst), giver ingen mælk. $Aventoft. \ (hertil:) gyst·ko [spor. i SønJy] _ (som vb.:) gyste. æ ku gyster å·p = koen gyster op (dvs. ophører med at give mælk). *ØSønJy.

Ìgyst	gyst·barsel
Sidens top