gylpgylt

gylpe

verb. _ med sideformen gulpe. _ go÷lp/gol·p/golp/gol§p (K 1.5) Nordjy, Hards´N, sideform spor. i Ommers og MØJy; gjølp/gjøl·p (K 1.5) Him, $SSamsø; gølp/gøl·p/gøl§p MØJy, Hards´S, Syd- og Sønderjy; også gwolp MØJy, spor. i Fjends og SØJy; også *gvulp spor. i Hards´NV. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = rigsm. (kaste op; også om bevægelser, der går forud for opkastning) [spredt afhjemlet] Koen "gølper" Føden op, medens den tygger Drøv. ØSønJy. Bierne di gølpè ¡åp ¡næ¿è di komè ¡hjem¶ = bierne de gylper op, når de kommer hjem. $Gosmer. katti ser å golper så sÉɶt; kaski haj hòr Ét en rÒ·t _ no golper haj de hile òp met på gu¶lt = katten sidder og gulper så sært; måske har den ædt en rotte _ nu gylper den det hele op midt på gulvet. AEsp.VO. han gøl§pèr i et (= gylper i det), siger man, når en skal til at kaste op. Hards. (overført:) haçj gjølpè ¡ow sæ = han gylpede af sig, dvs. sludrede. $SSamsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = skvulpe, klukke el. lign. [spredt afhjemlet] Becher.ca.1815. Regnvandet i Træskoen havde gulpet mellem Tæerne. Aakj.VB.142. de gol§pèr i¶ èn siges om den Lyd, som kan høres i Bugen af Hesten, naar den løber stærk. $Vejrum. Niels ¨ grinnet jo te de gwolpet i hans tyk Maw = Niels grinede jo, så det klukkede i hans tykke mave. Thomaskjær.SV.II.86. gøl·p (bruges) om »Krybbebider, der idet den bider giver en Lyd fra sig i Halsen. $Agerskov.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) gylpe ¡i sig = drikke på en forslugen måde (ofte forbundet med klukkende lyd); sluge [spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy] Hastigt gvulper han en halv Flaske Skibsøl i sig. EBertels.V.139. \ (hertil:) gylpe·drikke = bælge i sig [spredt i Nordjy og Hards´N, spor. i Fjends og SØJy]

 Forrige betydning

4) = hoste vedholdende [spredt i MØJy] NVDorph.1833. han gjær å gølpe hiele Ti¶en = han går og hoster hele tiden. VoerH.

gylpgylt
Sidens top