![]() | ![]() |
verb.
[jf. gurk]
1) = skvulpe (?). det gurker, siges om den Lyd, der høres fra den travende Hests Liv. *Horsens (NVDorph.1833).
2) = gurgle. For Tunges Hidsighed (dvs. råd mod betændelse el. udslet på tunge). Tag ¨ Sirup og fransk Brændevin og melere (dvs. blande) det tilsammen og hold det stille i Munden, gurke dermed i Munden og Halsen. *Randers (Krist.GR.206).
![]() | ![]() |
Sidens top |