guppasgupping

guppe

verb. _ *gup, *gop alm.; *gwop MØJy.

[vel lydefterlignende; spor. i Østjy´N og ´M; syn.: Ìglase 1, glubre, smuppe x]

= slikke pillet æg rent (i munden). Aa die stoj hon saa aa læt Egget go uj aa in i hinne Mond faa aa fo di Plætte ow et, te hinne oske Fænge hoj sat aapo et. De kalt hon aa gwop Eg = og der stod hun så og lod ægget gå ud og ind ad munden, for at få de pletter af, som hendes askede fingre havde sat på det; det kaldte hun at guppe æg. MØJy (Jyden.I.82).

guppasgupping
Sidens top