Ìgunte

guntet

Se også Ìgunte (subst.)

Çgunte

verb.

[af uvis opr.]

"å goñt Høe"; når man har fået Høet i Laden, giver alle Mand sig til at "goñt eÛ" fast sammen; det sker gjærne ved at to og to¨ springer op og falder ned og med Ben og Knæer støder det fast sammen. *UlfborgH (Røjkjær.Opt.). \ (hertil:) å goñt mæ æn bån (= med et barn), dvs. hveppe eller hviste det op og ned (jf. vippe x, hviste 1). *Holmsland (Røjkjær.Opt.).

Ìgunte	guntet
Sidens top