gumpigumre·gøg

gumre

verb. _ *gomèr

[vel lydefterlignende, jf. Ègumme; spor. i Nordjy]

= småtygge; brumme. gummer¨ = smaatygge med lukkede Læber og brumme i det samme, f. Eks. Vædderen, idet han tygger Høet og samtidig giver Lyd fra sig ¨ om Mennesker, der bevæger Munden og brummer i Skæget, f. Eks. af Arrigskab. Lars.Ordb.77. Indenfor stod der en blisset Hest og gumrede, saaledes som Hestene gør for at minde Staldkarlen om, at Krybben er tom. LandNordv.I.219.

gumpigumre·gøg
Sidens top