guffe·potte
gukke¡nille| guffe·potte | gukke¡nille |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) gofèl alm.; også gufèl SønJy´NØ. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy; ´et (K 6.1) Djurs.
[spredt afhjemlet (nord for rigsgrænsen); syn.: gnufle 2, Çguffe]
= spise hurtigt, grådigt el. uordentligt; gnaske, gumle, gnave, tygge; især i forb. gufle ¡i sig. gofèl ¨ (dvs.) hugge Mad i sig med Slubre´ og Smaskelyde. Skyum.Mors.II.80. kan I så goffel i jer = (værsgo) tag for jer af maden. SønJy. se no å få guflet a = se nu at få tygget af munden. Haderslev. (havre blev ikke malet, men kun valset,) så ku ky¶èrèn gåt gofèl èÛ i sæ å fo kraftèn taj o¶ èÛ = så kunne køerne godt gumle det i sig og få kraften taget af det. NPBjerreg.ÅOmmers.25. _ (overført:) Hvordan er det, du staar og gufler i det (= tygger på det), Wolle _ kan du ikke tale ud af Skjægget! (= tale "rent ud af posen"). JSkytte.Fæ.59.
| guffe·potte | gukke¡nille |
| Sidens top | |