![]() | ![]() |
subst. _ med sideformen guds·penning (*$Fjolde).
[1269: Gudzpenning (Kok.DFspr.I.302); Sønderjy, SVJy´S og tilgrænsende dele af SØJy; se kort; syn.: fæste·penge 1, hånd·penge x]
![]() | ![]() |
= mindre beløb, der betales til tjenestefolk, når der træffes aftale om ansættelse; skikken er i brug til beg. af 1900´t. ¡fa·è fæk en Ádå·le i Águspæµ· ¨ law hand ho lat sæj Áfæ·st te ¡majdaw = far fik en daler i gudspenge, da han havde ladet sig fæste til majdag. AlsOrdsaml.67. "Gudspenge" ¨ bandt dem (dvs. tjenestefolkene) til deres lejemål (= ansættelse) over for selve Gud Fader og hver mand. ÅrsskrHørup.1989.28. Var Guspæ·ng antaget, var Udeblivelse strafbart, hvis ikke Beløbet blev tilbagegivet. Sundeved. (talemåde:) dæñ¶gåµ¶ do læjèt mæ te dræµ¶, da glæm§t do o gi mæ guspæ·µ (= dengang du lejede mig som dreng, da glemte du at give mig gudspenge, dvs. jeg er ikke forpligtet over for dig), siges, når man undslår sig for at gøre noget, man anmodes om. Vestjy (F.I.202). \ (tilsvarende) = beløb der betales til sømand, når der træffes aftale om hyre på skib. *Fanø.
![]() | ![]() |
Sidens top |