gryne
gryn·fjerding| gryne | gryn·fjerding |
adj. _ med sideformen grynet. _ (»´et:) grynèrè alm. (også grønèrè spor. i Nord- og Midtjy); grinèrèÛ SDjurs; gry·nèrè NVJy (vsa. gryj·nèrè), Sall, $Vroue; gry·nèro $Voldby; Ágrynèrèt Sønderborg; (spor. også, påvirket af rigsmål:) gryj·nè NVJy; *grynne Hards´N; gry·no $Voldby; gri·nèÛ/gri·ñèt (K 6.2) SDjurs; gry·nèt $Houlbjerg, $Hundslund. _ neutr.: ´t $Voldby.
[syn.: grysnet]
1) = af grynet konsistens (især om fløde, der kærnes til smør). Under kærningen var det et godt tegn, når fløden begyndte at blive grynnere, for så vidste man, at kærningen ville lykkes. AEsp.VO. grynèrè = grynet, f. Eks. om Kalkmørtel. VSønJy (SprKult.III.7). (så) spurgte Lægen efter Afføringen, og den der passede den Syge, sagde, at den var "grønnere" (grynet). AarbVends.1939.51. \ (også) = melet (om kartofler) [spor. i Vends]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = smuldrende (om brød, ost mv.) [spredt på Djurs] Man kunne sige om Brød, der var løst og smuldrende i Krummen, at det var saa ¨"grynnere". Mols.
3) = med "grynet" overflade (pga. dårlig rengøring). Wa Tallerkener war nøj gryne aa ett saa møj pergenettes gjow ræjn = vore tallerkener var noget ru og ikke så pertentligt gjort rene. *VilbMøll.PS.III.59. *$Torsted.
| gryne | gryn·fjerding |
| Sidens top | |