grylleret
grylre·kok| grylleret | grylre·kok |
verb. _ med sideformen gryle. _ (l/¬ K 4.6:) gry¬èr alm.; også gry·l $Hostrup. _ bøjning: ´er (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; også gryl¶ gry·l grë¬ $Hostrup.
[muligvis < nedertysk grölen (= råbe, skrige), evt. ved sammenblanding med pylre, sylre]
1) = smågræde, klynke [spor. i SyJy og ØSønJy, desuden $Vorning] Altid gaaer den styk’ Unge og gryler. Varde (Tøxen.1698). Va mondt e ¡Ba¶n kan ¡fæj·l? De ¡lechèr å ¡gryl¶ e ¡he·l ¡Tí = hvad mon barnet kan fejle? det ligger og klynker hele tiden. HostrupD.II.1.213. \ (hertil:) grylre·vorn. Et Barn, som gryller meget, kaldes gryllevon. *ØSønJy. *HostrupD.II.1.214.
2) om fårekyllingens lyd. *Thyholm (ChrWinther.ca.1830). *SønJy.
| grylleret | grylre·kok |
| Sidens top | |